Vælg farve:
rød
sort
blå
grøn
orange
(farverne kan se anderledes ud i virkeligheden)
Monkey er en
af de store tidløse klassikere, som har fans, klubber og hjemmesider
over stort set hele verden. Skyteam Monkey var en af de første
modeller der blev produceret, og den har kun ændret sig marginalt
siden. Mest markant er blinklygter, baglygte og støtteben. Derudover
er der også en model ved navn Skyteam Gorilla, som har et andet sæde
og en 8,5l. tank, men ellers er identisk med monkeyen. Der er flere
andre fabrikker der også laver kopier af Honda Monkey, men Skyteam
laver nok den kvalitetetsmæssigt absolut bedste. Overraskende er
Monkey'ens lille størrelse ikke et problem komfortmæssigt. Faktisk
sidder man bedre på den end på flere større knallerter - også hvis
man er over 1.80. Et vidnesbyrd er den næsten legendariske tur fra
Helsinki til Gibralter (ca. 3500km. på to uger) på Skyteam Monkey,
som tre finner kørte i 2006 (http://www.deathmonkey.org/
).
Motoren er den kendte solide 49ccm Honda kopi, og gearet er ligeledes den gode
gamle 4-trins manuelle gearkasse. Den er som udgangspunkt designet
til at køre op til næsten 90km/t i 125ccm udgave, men monteret med
49ccm motor og neddroslet til lille knallert, har den masser af
overskud i forbindelse med bremser, køreegenskaber, stivhed m.v.
Stellet er et enkelt-rørsstel med påboltet svingarm, teleskopgaffel,
tank og sæde. Det giver en åben konstruktion med et temmelig
chopper-agtigt præg. Omvendt giver det også mange muligheder for
snavs at sætte sig, hvorfor det betaler sig med regelmæssig pleje.
Men det er jo netop en stor del af charmen at pudse crom og lak, så
det skinner om kap med solen.
Historisk
begynder fortællingen om Monkey i 1961 i Hondas 'Tama Tech'
forlystelsespark i Japan. Intoduceret som en forlystelse, blev den
hurtigt en af de mest populære forlystelser i parken. Den havde rødt
stel, hvid tank, bittesmå 5” hjul. og en hidsig 50ccm motor. De der
kørte den havde en lidt abe-agtig holdning, og derfor fik den navnet
Monkey. Med sit legetøjsagtige udseende, friske design og kompakte
fremtoning blev den populær i praktisk taget alle aldersgrupper.
Derfor valgte Honda at tilpasse Z100 (parkudgaven) til offentlig vej
med navnet CZ100. De første modeller i Japan blev markedsført som
Z50M Monkey. De havde nedfoldelige styr og aftageligt sæde, så de
let kunne lægges i bagagerummet på en almindelig bil.
I 1969 kom
Z50Z, som kun blev solgt i Japan. En udmærkede sig bl.a. ved at have
aftagelig forgaffel, igen for at gøre det nemmere at have den med i
bilen, campingvognen eller endog båden. A-serien introduceredes også
i 1969, og det var den der blev solgt til Europa (Monkey) og USA
(Minitrail). I første omgang var især Minitrail'en beregnet til
offroad kørsel, og havde derfor ingen lys. Denne udgave kaldtes K0,
og næsten hvert år efterfølgende kom der opdaterede modeller som så
hed K1, K2, K3 osv. Der blev også lavet en QA50, som var specifikt
designet til offroad kørsel og som havde sin egen unikke motor.
Denne blev kun produceret i 5 år frem til 1975.
I 1973 kom
Z50J , som med få ændringer blev produceret i årene efter. De mest
markante ændringer blev markeret med nye betegnelser som Z50J-I,
Z50J-II og endelig Z50J-III, som adskilte sig ved en større tank og
sæde. Da den så anderledes ud fik den sit eget navn: Gorilla. Monkey
blev produceret helt frem til 1999, hvor Hondas patenter udløb.
Produktionsrettighederne blev solgt til Jincheng, og trods
Monkey'ens popularitet, indstillede Honda produktionen i 1999. Dog
betingede de sig at producere et lille antal hvert år, som bliver
solgt til samlere især i Japan. Jinchengs produktion begyndte i
2001. Imidlertid var der mange kvalitetsproblemer, som dog løbende
blevet forbedret.
Et par år
senere besluttede Skyteam at lave kopier af Monkey og Gorilla i
ordentlig kvalitet, og i 2004 kom de første Skyteam Monkey til
Danmark. Kvaliteten var langt bedre en de fleste andre kinesiske
producenter, men dog ikke helt oppe på Hondas niveau.
Dette ses dog mest på overfladebehandlingen, som med tiden kan få
lidt rust, hvad man dog med rimelig lethed kan vedligeholde sig ud
af. Den mekaniske kvalitet er til gengæld rigtig god og der er
sjældent problemer med Skyteam Monkey eller Gorilla.
Tekniske data Monkey:
Motor:
49ccm
OHC 4-takt
neddrosling:
Mekanisk
Boring/slag:
39x41,4mm
Kompression:
8,8:1
Ydelse/moment
2,5HK / 2,8Nm
Køling:
Passiv luft
Tænding:
CDI
Transmission:
4gear, manuel
kobling
Slutdrev:
Kæde
Startsystem:
El-/kickstart
Stel:
enkeltrør
Affjedring for:
Teleskopgaffel
Affjedring bag:
fjeder/olie, dobbelt
Bremse for:
skive, ø155mm
Bremse bag:
Tromle
Dæk f/b:
3,5-8 / 3,5-8
l x b x h:
1420 x 570 x 900mm
Sædehøjde
650mm
Akselafstand
925mm
Tankkapacitet
4,5l.
Egenvægt
70kg